tirsdag den 27. februar 2018

Embossingbaggrund

Denne gang har jeg lavet et lækkert kort med en metallic baggrund lavet med en stencil og embossing pulver.

Jeg har brugt:
  • Stencil (en jeg selv har skåret ud, men en hvilken som helst kan bruges)
  • Embossingpulver Cobber
  • Embossing stempelsværte
  • Varmepistol
  • Hvidt karton 
  • Et stort blomsterstempel 
  • En sort tus
  • Stempelsættet Bannere af eget design. Det kan købes her



For at lave baggrunden har jeg skåret et stykke hvidt karton i den størrelse jeg skulle bruge på kortet, derefter har jeg lagt stencilen henover og "duppet" stempelsværten gennem stencilen. 
Efter det hældte jeg embossingpulver over og varmet det med varmepistolen. 


For at få kortet til at se mere eksklusivt ud, har jeg sat en sort ramme bag motivet. 


Banneret er stemplet på lysebrunt papir og skyggerne er malet med Copic Markers. 
Bag banneret har jeg taget nogle enkle blomster og stemplet det med sort sværte, for at blomsterne skulle passe med baggrunden har jeg taget en sort tus og malet kanten op på blomsterne.


Teknikken med stencil og embossing pulver er en fed måde at lave bagrunde på og det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det.

fredag den 23. februar 2018

Et farverigt Tillykke!

Jeg er blevet ret vild med Distress Oxide ink og kan rigtig godt lide at skabe forskellige motiver og baggrunde ved hjælp af afmaskning.

Så denne gang ville jeg lave noget sjovt med et enkelt bogstav i fokus.

Først valgte jeg mig et bogstav (dette tilfælde T for Tillykke) derefter skar jeg det ud i billigt karton, har valgt karton fordi det er lidt mere robust når jeg skal gnide farven hen over det flere gange, det er sat fast med flytbar dobbeltklæbende tape.


Derefter tog jeg farverne Wilted violet, Salty ocean, Peacock feathers og Cracked pistachio, og så gik jeg i gang med at "grisse". Striberne lavede jeg for at det skulle ligne noget fra en regnbue.

Da jeg var nogenlunde tilfreds med mine farver sprøjtede jeg vand ud over og duppede med køkkenrulle. For at fuldende det hele tog jeg en lille pensel med stride hår og lavede små strøg væk fra bogstavet med Fossilized amber.



Som pynt valgte jeg at bruge lidt blomster og et banner. Midten af banneret har jeg klippet fra for at det ser ud som om. det vikler sig om bogstavet. Banneret er af eget design: https://www.nhhdesign.dk/#!/products/bannere


For at give kortet den sidste finish fik det en gang glimmer hele vejen rundt om bogstavet.


Håber det kan give lidt inspiration, god fornøjelse!

søndag den 11. februar 2018

Tak for en dejlig weekend!


Tusind tak for en dejlig weekend på SAM!
Jeg føler mig så godt taget i mod, og jeg er så glad for alle de søde og positive kommentarer jeg har fået af den der lagde vejen forbi. 

Efter så mange måneders forberedelse er det næsten helt surrealistisk pludselig at stå som forhandler på SAM og så oven i købet med egne designs.

Tusind tak til Rikke Bagger og hendes team for at passe så godt på os hele weekenden, og vil også lige takke min mor (Randi Heldt-Hansen) og min moster (Solveig Heldt) der har hjulpet mig så meget både med at starte firmaet op og i weekenden.

Og til dem der ikke har haft muligheden for at lægge vejen forbi eller nu egentlig godt ville have haft nogle af stemplerne med hjem så er webshoppen nu åben




Stort tillykke til Sanne Bidstrup, vinderen af vores lodtrækning søndag, hun gik hjem med to stempelsæt.





torsdag den 8. februar 2018

Slut med at være bange for skygger!


Jeg er før blevet spurgt om hvordan jeg lægger skygger når jeg farvelægger stempler, og har mere end en gang lavet små illustrationer for at vise hvordan skyggerne på det enkelte stempel kan lægges.
Derfor vil jeg med mine egne stempler lave skyggekort, der kan findes på hjemmesiden og på Pinterest, der kan være en hjælp til dem der har svært ved at lægge skygger.

Når jeg lægger skygger på noget der er så småt som stempler gør jeg det at jeg til hver farve finder 3 nuancer der passer sammen, en lys, en mellem og en mørk.



 Jeg har med vilje brugt nogle farver der ikke passer op af hinanden for at de enkelte lag bliver  synlige, og fordi det er de farver der er nemmest at se på en skærm 

Først farver jeg et lag af den lyse over hele feltet, derefter farver jeg med den mellem som skygge og så ligger jeg den mørkeste, det er forskelligt fra underviser til underviser om hvad de mener er den rigtige rækkefølge, men her er grunden til jeg gør som jeg gør, hvis man sørger for at ligge den lyse som en base og resten ovenpå, og ikke ved siden af, er du sikker på at farverne passer sammen, farverne kan se lidt forkerte ud hvis de bare overlapper, det undgår du hvis du bygger dem op i lag.
Desuden så syntes jeg det er nemmere at bestemme skyggernes placering når den første farve er lagt. Når det er sagt så kan der være tidspunkter hvor at det kan være en fordel at bruge den mørke først, men det er typisk når du skal bruge en farve der er meget anderledes end den lyse.

Når jeg så har lagt de 3 lag kan det være en fordel at give det hele igen med den lyseste, det får det hele til at blende rigtig pænt.









Nu håber jeg I er blevet ordentligt klædt på og er klar til at gå i kast med at lægge skygger!
Min favorit er helt klart Promarkers, men mine skyggekort kan også bruges til Copics, farveblyanter, akvarel og lignende. 


NB! Fremgangsmåden jeg har beskrevet er den måde jeg selv gør det på, der vil være andre der griber det helt anderledes an. Men skyggekortene er alsidige og kan bruges som guide til de fleste fremgangsmåder.

onsdag den 7. februar 2018

Bannere

Så, kom turen til det sidste sæt for denne gang!
I dag vil jeg præsentere jer for den jeg har glædet mig allermest til, fordi den opfylder flere af de behov mine scrapveninder og jeg har gået og sukket efter. Sættet hedder Bannere og består, som navnet afslører, af bannere, et enkelt og et dobbelt.



Stemplerne er store nok til at kunne blive brugt på et kort for sig, men de er ikke større end at de kan bruges som en lille ekstra ting på et kort. Teksterne i sættet er tilpasset så de følger bannerne.










tirsdag den 6. februar 2018

Skål og Tillykke


I dag vil jeg afsløre et sæt der især er designet til herrekort. Stemplet hedder Skål og Tillykke, sættet består af to krus og en kort tekst. Stemplet blev til fordi det kan være svært at finde stempler der kan bruges til Herrekort, især til mænd der ikke rigtig har nogen hobby man kan tage udgangspunkt i.




Teksterne til stemplerne kan sættes sammen som man har lyst til da ordene ikke hænger sammen. krusene er også dejligt alsidige da man kan vælge at bruge dem sammen eller alene på et kort. 






mandag den 5. februar 2018

Teenagedrenge

Nu går det ikke længere, i dag bliver jeg nød til at afsløre disse frække Teenagedrenge!

Min mor har længe gået og ledt efter stempler med stregtegninger af teenagedrenge, de måtte ikke være for unge, de måtte ikke være for gamle og de måtte ikke være i konfirmationstøj eller stå på skateboard. Så jeg måtte i gang med papir og blyant.




Drengene kan bruges både til komfimationskort og fødselsdagskort, tilbehøret passer i størrelsesforhold med drengene, og med lidt afmaskning kan man kombinere flere af dem, for eksempel kan glasset placeres oven på bøgerne.









søndag den 4. februar 2018

Bunny Love

I dag vil jeg afsløre en lille fyr, der blev til da jeg i oktober måned var med i en månedsudfordring, der hedder Inktober. Da min mor så ham var det kærlighed ved første blik, ideerne til kort væltede frem allerede inden jeg nåde at beslutte om han skulle med.



Den lille fyr er meget alsidig han kan både sige tillykke, undskyld jeg glemte din fødselsdag eller bare fordi. Hjerterne og gulerødderne kan bruges til selv at lave baggrunde der passer til ham.

Her er et par eksempler








Spectrum Noir Tri-blend tusser

I fredags viste vi den første video på vores YouTube kanal . Nemlig en lille gennemgang af de nye tusser fra Spectrum Noir. Tusserne er al...