I dag er en spændende dag for mig og mine hjælpere. For i
dag lancerer vi et helt nyt produkt hos NHH Design.
Fra i dag vil det være muligt at købe digi-stempler på min hjemmeside!
Jeg har besluttet at udvide varesortimentet med digi-stempler,
fordi der er så mange ideer der ikke bliver til fysiske stempler. Men dem
syntes jeg ikke I skal snydes for! Til at starte med vil det være muligt at
købe de kaniner jeg har tegnet til Facebook og hjemmesiden, Roligankaninen,
Studenterkaninen, Postbudkaninen og Sommerkaninen. De kan købes for 20 kr.
stykket eller 60 kr. for alle 4 i det jeg kalder en Bunny Bundle.
Hvad er digi-stempler?
Digi-stempler er stempler man køber og modtager digitalt. Når
du har købt et digi-stempel, så modtager du en mail med en fil hvor designet
ligger i, det kan du så printe og bruge i stedet for et stempelaftryk.
Hvorfor kan det være
en fordel at købe digi-stempler?
En af fordelene ved digi-stempler er at du kan printe dem
hjemme på sin egen printer, det vil sige du kan printe lige så mange du vil og
i lige den størrelse man ønsker at arbejde i.
Er det så slut med
fysiske stempler hos NHH Design?
NEJ DA! Jeg vil fortsat lancere kollektioner af fysiske
stempler, i løbet af året, digi-stemplerne er bare en ekstra mulighed for jer
at få fat i nogle af de figurer der ikke blev til et fysisk stempel.
Hvad for jeg når jeg køber et digi-stempel?
Du vil modtage en mail med en zip-fil, i den mappe vil der
ligge to filer med digi-stemplet, det ene er en JPEG fil, det er en helt
almindeligt billedfil med hvid baggrund. Den anden er en PNG fil, det er også
et billedformat men med gennemsigtig baggrund.
På hjemmesiden og på pinterest vil du kunne finde skyggekort
på vores digi-stempler.
Hvad gør jeg når jeg
har købt et stempel?
1. Når du har betalt så modtager du en mail med et link til at downloade zip-filen med stemplet. Først
gemmer du den på computeren, derefter trykker du på den for at ”pakke den ud”
2. Derefter åbner du et program hvorfra du kan printe, jeg
anbefaler Word, Sillhouette studio eller illustrator til det.
3. Når du har oprettet et dokument i A4, så trykker du på
indsæt billede, hvorefter du vælger hvilken filformat du vil bruge, her
anbefaler jeg at bruge PNG filen, da den ikke har nogen baggrund og du kan
derfor sætte billederne meget tæt uden at de lapper ind over hinanden.
4. Når du har indsat digi-stemplet så vælger du størrelse og
antal:
Word: Når du har sat
billedet ind så tryk formater, og vælg knappen der hedder ombryd tekst, der vælger du indstillingen tæt. Det gør at billederne kan ligge side om side uden problemer. Der
efter kopier du det antal du vil have på siden og trykker print.
Sillhouette Studio: Når du
har sat billedet ind, og valgt den størrelse du gerne vil have, så kan du vælge
at lade programmet fylde siden ud for dig, det gør du ved at trykke på knappen repliker eller replicate hvor du vælger
funktionen fyld side eller fill page. Så
fylder den siden ud med billedet og det er klar til print.
5. Når du printer vil jeg anbefale, at du printer på papir du normalt bruger med de redskaber du har tænkt dig at farvelægge stemplet med. De
materialer jeg selv har haft størst succes med, med digi-stempler er alkohol
tusser og farveblyanter. Akvarel eller vandfarver virker ikke så godt da
blækket flyder ud med vand. Jeg vil også
anbefale at man printer i god tid, det er muligt at bruge printet lige efter,
men det er altid en god ide at lade blækket tørre lidt inden man bruger det.
Håber I er lige så vilde med det nye tiltag som jeg er, jeg
kan allerede nu afsløre at drillenisser vil være på spil på siden fra november.
God fornøjelse!
Flot præsentation. Tillykke med “nyheden”,
SvarSletDet er en rigtig fin forklaring på hvad digistempler er for noget.
Sikke en god ide og nogle skønne kaniner. 👍🏻👏🏻
SvarSletTillykke med de nye produkter :)
SvarSlet