fredag den 13. juli 2018

Pletskud!

I dag vil jeg dele en ide til et enkelt kort til sportsfans, det kan oven i købet bruges med forskellige bolde.



Først lavede jeg baggrunden med hvidt karton, Distress Oxide Ink og en grov pensel. Jeg sværtede penslen med en lys grøn og lavede penselstrøg fra kanten og ind mod centrum, det gjorde jeg hele vejen rundt på kartonet, derefter gjorde jeg det samme med en mørkere grøn, men med knap så lange strøg. 

Jeg tegnede en ramme med en tynd tush og en lineal, og stemplede bolde i den "bane" den ville have hoppet. Før jeg stemplede på kortet, stemplede jeg en enkelt gang på et andet stykke papir, så aftrykket ikke blev alt for tydeligt på kortet. For at det skulle se ud som om bolden havde fart på tegnede jeg et par striber i samme retning som boldene.

Bagefter farvelagde og klippede jeg en bold ud som den jeg havde stemplet på kortet. Til sidst skar jeg Tillykke ud på min Silhouette, der passede i størrelsen (men en alfabet die kan også gøre det) Det første bogstav er sat så det ser ud som om bolden har skubbet til det. 



Som nævnt i starten kan ideen også bruges til andre bolde, her har jeg brugt en fodbold i stedet. 


Da fodbolden er en del større end tennisbolden, måtte jeg "skubbe" til flere bogstaver. Jeg tilføjede lidt ekstra karton under Tillykke så det vil stå ud fra kortet, som hvis der havde været 3D puder under. Jeg valgte også at stemple med et ternet stempel så baggrunden lignede et fodboldnet. 

God fornøjelse og god weekend. 


1 kommentar:

"Kan du ikke lave en scene?"

"Kan du ikke lave et indlæg med en scene?" spurgte Nadja fornylig, og det var ikke fordi jeg skulle skabe mig i supermarkedskøen e...